• skov1
  • html slideshow
  • topbanner2
slider responsive by WOWSlider.com v8.2

Referat fra bestyrelsens møde den 22. august 2018 kl. 18.00 i Medborgerhuset, Vestergade 14a

Deltagere: Bibi Kasten, Vibeke Freising, Lis Bülow, Carsten Jensen, Annie Korsgaard Clausen, Jette Larsen og Sabrina Glisborg
Fraværende: Bente Atzen

1. Godkendelse af dagsorden
Vedtagelse: Dagsorden godkendt

2. Godkendelse af referat fra bestyrelsens møde den 26. juni 2018
Vedtagelse: Referatet godkendt
3. Økonomiske forhold
Sabrina oplyser om økonomisk balance pr. 22. august 2018
Vedtagelse:
Saldobalancen for perioden 1/1 – 31/7-18 viste:
Indtægter 280.092,75 kr.
Udgifter 189.799,20 kr.
Bankindestående: 192.132,39 kr.
De økonomiske oplysninger blev godkendt.
4. Månedlige statusoplysnhinger
Sabrina vil på mødet orientere om antallet af frivillige og personer på venteliste samt give de aktuelle oplysninger om igangværende og kommende opgaver.
Vedtagelse:
Sabrina henviste til seneste mødereferat fra bestyrelsen, punkt 4, hvor oplysningerne stadig er aktuelle – og bestyrelsen roste Sabrina for hendes nyhedsbrev, der blev udsendt den 2. juli 2018 til alle frivillige og bestyrelsen, og hvor der på spændende vis fortælles om ”livet” i foreningen.

5. Udfordringer som følge af afslag på ansøging om PUF midler
Bestyrelsen drøftede indgående på sit seneste møde situationen, hvorefter der er meddelt afslag på ansøgning om PUF midler i 2018/19. Begrundelsen er, at selvom Selvhjælp Skanderborg fint opfylder krav om: 1 - relevans, 2 – det frivillige element, 3 – budget, så ”falder” ansøgningen på 4 – sammenhæng.

Sabrina har anmodet FRISE, medarbejderen Dannie, om at vurdere foreningens ansøgning og gerne – give os en nærmere begrundelse for afslaget.

Bibi har herefter rettet henvendelse til Skanderborg Kommune, Jette Engelbreth, der sagde ”ro på”, og bad om en skriftlig henvendelse, som kan danne grundlag for hendes efterfølgende drøftelse af foreningens problem med sine overordnede.

Bibi har den 24. juni 2018 fremsendt den ønskede redegørelse for foreningens situation, herunder at foreningen på baggrund af nuværende økonomi skønner at kunne klare sig resten af 2018. Bibis redegørelse er sendt til bestyrelsens medlemmer samme dag til orientering.
Vedtagelse:
Der er ikke kommet reaktion fra Skanderborg Kommune efter Bibis redegørelse, men bestyrelsen ser ikke dette som noget problem, idet nærmere om § 18 tilskuddet næste år forventet at komme senere.
Sabrina oplyste, at der er modtaget svar fra FRISE, Dannie, der giver os det råd, at vi - næste gang vi søger PUF midler - gør ”den røde tråd” lidt skarpere – ellers kunne han ikke se, hvad der kunne have været gjort anderledes. En forklaring på afslag kan dog være, at mange flere frivilligcentre har ansøgt om PUF midler i år, hvilket har givet et øget pres på PUF. Ved næste års ansøgning herfra besluttedes det at benytte Dannie til sparring inden afsendelse.

6. Ansøgninger til fonde
PUST – MESTRINGSGRUPPER for børn og unge med ADHD
Ansøgning om støtte til indkøb af ”værktøjskasse” til projektet på 4.000 kr. er sendt til Smukfest i Skanderborg – og herfra er ansøgningen imødekommet, således at Carsten under festivalen 2018 modtog 4.000 kr.

Ansøgning om 48.000 kr. til dækning af løntimer til PUST er tilsendt Trygfonden. Der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget svar herfra.
Vedtagelse:
Der er også hos ”Hverdagens Helte”-puljen ansøgt om en donation til et arrangement for ældre (demente, alvorligt syge), og herfra er modtaget 5.500 kr.
Sabrina holder nøje overblik over fonde, som det kan være relevant at søge/chanche for at få donationer fra.

7. Kræmmermarked den 1. september 2018
I lighed med tidligere år etablerer foreningen igen i år en bod på kræmmermarkedet, der finder sted lørdag den 1. september på Adelgade i Skanderborg. Det foreligger til bestyrelsen at tilrettelægge arbejdet med foreningens bod.
Vedtagelse:
Kræmmermarkedet blev planlagt. Lis og Peter henter teltet på Fælleden, sætter det op og tager det ned ved lukketid.
Kl. 8.30 møder Bibi, Lis, Sabrina, Carsten – og alle tager en kande kaffe med. Sabrina tager 2 klapstole med, Carsten tager et bord med (bukke, plader), Kræmmermarkedet er slut kl. 15.

8. Formandens orientering
Bibi orienterer om borgermøde den 21. august vedrørende Sølunds lokaler, hvor foreløbig Bibi og Sabrina deltager.

Bibi orienterer fra møde i følgegruppen den 17. august.

Der er den 13. september erfamøde omkring børn og unge på Fælleden, hvor relevante personer er inviteret.

Bibi har haft telenisk kontakt med Marianne List, næstformand i Plejefamiliernes Landsforening. Bibi orienterer på mødet om samtalen.
Vedtagelse:
Bibi orienterede om mødet den 21. august, der blev indledt af borgmester Jørgen Gaarde. Mødet handlede om fremtidig anvendelse af Sølunds gamle bygninger mod Horsensvej. Deltagerne blev inddelt i 4 grupper, der på skift skulle drøfte emnerne:
- delvis nedrivning
- erhvervsmæssig anvendelse
- offentlige institutioner
- private boliger
Bibi sørgede for, at der for alle emners vedkommende blev nedfældet i det forventede idekatalog, at der er alvorlige ønsker om/store behov for at anvende bygningerne til det omfattende frivillige arbejde, der finder sted i kommunen.

Bibi refererede fra møde i følgegruppen den 17. august, hvor der blandt andet var focus på mødet i november med socialudvalget. Der var antaget en medarbejder fra Odense Kommune – Dorthe – til at vejlede i, hvordan man bliver klædt på til fremtidige møder.

Bibi orienterede kort om et kommende møde den 13. september for frivillige, der arbejder med børn og unge. Mødet finder sted på Fælleden og indledes kl. 16.30. Man regner med 50 deltagere

Bibi orienterede også om et møde den 27. september på Skanderborghus, omhandlende syge børn – tilrettelagt af Børn og Unge sammen med de praktiserende læger – Bibi deltager.

Og Bibi orienterede om et møde, som hun deltager i den 26. september med Marianne List og Didde, der leder gruppen for anbragte børn. Når mødet er afholdt, så ved de i foreningen, om der er økonomi til at fortsætte. Mødet med børnene er hver anden torsdag i 2 timer.

9. Evt.
Intet under evt.