• skov1
  • html slideshow
  • topbanner2
slider responsive by WOWSlider.com v8.2

Fælleslæsning for ensomme voksne (20-100 år) – torsdage i ulige uger kl. 16.30-17.45.


Start 19. januar 2023

Har du brug for at møde andre mennesker, hvor det handler om gode historier og de tanker og oplevelser, de giver. Der kræves ingen forudsætninger eller forberedelse. Læsningen guides af en uddannet læseguide, som udvælger og læser teksterne op. Du får en kopi, du kan følge med i. Du skal bare møde op og lytte - og byde ind, hvis du har lyst og teksten ”taler” til dig.
Interesseret? Kontakt koordinatoren hos Selvhjælp Skanderborg Sabrina Glisborg på tlf. 23 62 80 02, eller send en e-mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Hvad er en læsegruppe og guidet fælleslæsning?
En ”læsegruppe” er et læsende fællesskab baseret på guidet fælleslæsning. Det er en metode udviklet til at dele skønlitterære læseoplevelser gennem live-læsning i mindre grupper a 4-8 deltagere. Læsningen varetages af en uddannet læseguide og veksler mellem højtlæsning og samtale. Læseguiden udvælger og forbereder teksterne, som kan være alt fra prosa (noveller eller romanuddrag) til digte og sangtekster. Læseguiden har også ansvaret for at facilitere samtalen og er trænet i at vælge litteratur til formålet og i at stille spørgsmål, der åbner op for teksten og inviterer ind i læsningen.
For deltagerne er der ingen forberedelse. Dette er en vigtig pointe, da fælleslæsning tager udgangspunkt i de følelser og tanker der opstår, mens man læser. Derved baseres samtalen på den enkeltes læseoplevelse samt de livserfaringer, hver læser bringer ind i forståelsen af værket og ikke på en fagspecifik, forhåndserhvervet viden om skønlitteratur.
Vi læser langsomt. Herved skabes mulighed for, at man kan nærlæse teksten og opfatte ting, som man måske ellers ikke vil lægge mærke til. Samtidig skaber højtlæsningen en følelse af fællesskab, fordi man sidder sammen og lytter til hinanden. Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Det er i pauserne, samtalen starter. Måske er det en undren, der afføder et spørgsmål, mens en anden deltager er blevet mindet om noget bestemt, mens der blev læst. Når vi taler om litteraturen, er der ikke noget ”rigtigt svar”. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, er velkomment. Ofte bliver både handling og de fiktive karakterer diskuteret, og vi taler om, hvad der videre sker i historien. Andre gange taler vi om sproget, beskrivelser af steder, hvad vi ser for os samt stemninger, følelser og associationer. Når vi har talt om den seneste tekstbid, genoptages læsningen, og på den måde veksles der mellem højtlæsning og samtale.
Som for alle aktiviteter er det en fordel at møde op jævnligt – for at blive mere og mere tryg i situationen og få mest muligt ud af fællesskabet. Men der er ingen afmelding fra gang til gang – du møder op, når du kan. Gruppens varighed er ikke fast, men baseret på interessen/behovet og læseguidens vurdering. Eventuelle ferier og aflysninger oplyses af koordinatoren for Selvhjælp Skanderborg (Sabrina Glisborg) via en sms til det telefonnummer, du oplyser ved forsamtalen/tilmeldingen. Deltagerne vil inden tilmeldingen have en kort samtale med koordinatoren for at sikre, at den opslåede gruppe er den rette for dig.