Julehjælp til Selvhjælp
Selvhjælp Skanderborg vil gerne sige tak for alle de skønne donationer i forbindelse med et enkelt opslag på Facebook torsdag i sidste uge under ”Alt om Skanderborg”.
”UngAften” som er et tilbud under Selvhjælp Skanderborg, manglede udstyr til madlavningen
De 2 tovholdere fra UngAften Emma og Lærke og koordinator Sabrina Glisborg lod en efterlysning lyse op på facebook og i løbet af weekenden blev køkkenet fyldt med alverdens køkkenudstyr.
Alle donationer kom fra private i Skanderborg Kommune. Nogle kom med gode brugte ting, andre donerede nyt udstyr såsom pander og stavblender og sidst med ikke mindst kørte koordinator til Højvangen efter 4 store papkasser fyldt til randen med køkkenudstyr.
Cafeén i Medborgerhuset fik også gavn af donationerne.
Lærke og Emma fra UngAften blev ellevilde og glæder sig til at tage udstyret i brug, når de mødes med gruppen i januar 2023.
Tusind tak Skanderborg – alle kan noget – sammen kan vi alt.
www.selvhjaelpskanderborg.dk