• skov1
  • html slideshow
  • topbanner2
slider responsive by WOWSlider.com v8.2

Af skade bli´r man klog – cafe for hjeneskaderamte

Onsdag den 3. april 2019 kl. 16-18 slår Selvhjælp Skanderborg i samarbejde med Hjernesagens lokalafdeling dørene op for et nyt tilbud i Skanderborg for folk med hjerneskade.

Selvhjælp Skanderborg oplever stor efterspørgsel på samværsgrupper for både borgere med erhvervede hjerneskader og deres pårørende. I foreningen køres allerede pårørende grupper men der mangler et tilbud til de ramte.

Tilbuddet vil have sin base i Medborgerhuset, Vestergade 14A i stueetagen.

På opstartsmødet kommer forfatteren, guitaristen og foredragsholderen Per Leth. Han vil på sin egen positive, underfundige og humoristiske facon, fortælle om den dag hvor livet for ham og familien tog en drastisk drejning. Per pådrog sig i 2001 en hjerneskade, der vendte op og ned på hele familiens tilværelse.

Per Leth har udgivet selvhjælpsbogen Af skade bli´r man klog. Bogen er tiltænkt den senhjerneskadede selv og de pårørende.

På mødet deltager også formand Lars Spliid fra Hjernesagen, Lone Vejs frivillig i Selvhjælp Skanderborg samt selvhjælpsforeningens koordinator Sabrina Glisborg.

Ideen med cafeen er at ligesindede møder hinanden, deler erfaringer og støtter hinanden.

Deltagelse er gratis. Ligeledes vil alle med interesse for emnet være velkomne ved åbningen den 3. april. Der vil kunne købes kaffe/the og lidt mundgodt.

Fremadrettet vil cafeen være åben 1 gang om mdr. for ramte og eventuelle hjælpere.