• skov1
  • html slideshow
  • topbanner2
slider responsive by WOWSlider.com v8.2

Referat fra Selvhjælp Skanderborgs offentlige arrangement mandag den 8. maj 2017 i Medborgerhuset, Vestergade 14a, Skanderborg

Bliv ven med dine stemmer

”at høre stemmer”.

Foreningens koordinator, Sabrina Glisborg, bød velkommen til de ca. 16 deltagere og til de to op-lægsholdere: Trevor Eyles, der er stemmehørerkonsulent ved Aarhus Kommune, og Lisbeth Holm, der er stemmehører.

Trevor Eyles er uddannet psykiatrisk sygeplejerske og oprindelig fra England, men med base i Danmark de seneste 30 år. Han har siden 2003 haft særligt fokus på iværksættelse og udvikling af støtte til stemmehørere samt oprettelse af grupper for mennesker, som hører stemmer.

Trevor Eyles indledte med at fortælle om sit arbejde, der p. t. er bydækkende i Aarhus. Arbejdet skal forstås som et supplerende tilbud fra psykiatrien. Der er mange forskellige måder at høre/opleve stemmer på – alle mulige sanselige oplevelser – og meget mere end bare at høre stemmer, og Trevor Eyles nævnte her eksemplaer – f. eks. høre dørklokker eller telefon, selvom der ikke ringes. Han kom ind på en konference om emnet, som han deltog i i 2003. En tidligere skizofren præsenterede sig der, og det – at være tidligere – er ikke normalt.Vedkommende gjorde et stort indtryk på ham – det var både rørende og provokerende, fortalte han. Stemmehørernes problemer er aldrig ens.

Han lånte 2 deltagere, stillede dem over for hinanden, og bad dem snakke med hinanden. Han stillede sig først bag den ene – og mens vedkommende snakkede med ham overfor - snakkede Trevor Eyles ind i nakken på ham – d. v. s. ”legede” stemmer – og gentog det samme med den anden deltager. Han bad derefter de to forklare, hvordan oplevelsen havde været, og fik det svar, at det ikke havde været behageligt, at man følte det personligt, og at deres gode indtryk af Trevor Eyles forsvandt et øjeblik. En af de 2 deltagere forklarede, at det sociale aspekt forsvinder, man forsøger at abstrahere fra stemmerne, men det hjælper ofte ikke. Stemmer har magt, føles det.

Trevor Eyles fortalte om en psykiater fra Maastricht, Marius Romme, der arbejdede med en patient, der sagde: ”Du tror mig ikke, men medicin hjælper ikke”. Han fandt på at præsentere 2 patienter for hinanden, for det er vigtigt, at de ikke er alene. TV inviterede ham og patienten til et interview – og næste dag var der (positiv) telefonstorm fra mange stemmehørere. Det er den pågældende psykiater, der har produceret ”Maastricht interviewet”, som man anvender i dag i behandlingen af stemmehørere.

Stemmer er ikke nødvendigvis onde – de kan også være positive. I Danmark er 6% stemmehørere, heraf er 3% under behandling. Der er 20% børn i Danmark, der hører stemmer. Det er vigtigt at berolige forældrene, for hos langt de fleste ophører stemmerne, men de kan også ændre sig til at være kritiske/nedladende. Hvis man ikke lytter, bliver børn mere agressive.

Trevor Eyles gav udtryk for sin erfaring med behandling, nemlig at medicin alene ikke hjælper, men at psykiatrisk behandling også er nødvendig. Han omtalte 2 grupper i Aarhus, som har eksisteret siden henholdsvis 2004 og 2005, og nævnte de store værdier, der er ved sådanne selvhjælpsgrupper. Det er meget givende for mennesker med stemmer at være sammen med andre, der ligeledes hører stemmer. Man føler sig ikke så alene. Erfaringen er ofte, at de pågældende ikke har haft mulighed for at tale med andre om situationen.

Et godt råd, gav Trevor Eyles os, nemlig ved start af en selvhjælpsgruppe: find et trygt sted, bryd isoleringen - og et værdigt faktum: at sikre omgivelserne – og at sætte ord på forståelsen for hinanden.

Trevor Eyles omtalte en bog af Marius Romme og Sandra Escher:
”Giv stemmerne mening – metoder i arbejdet med stemmehørere”

Herefter var der en kort kaffepause.

Gruppe i Selvhjælp Skanderborg
Der er i foreningen et ønske om at etablere en selvhjælpsgruppe for stemmehørere, og der er 2 gruppeledere klar til at påtage sig en sådan gruppe. Den ene præsenterede sig således:

Line
Line er 35 år og har 3 børn. Hun er uddannet psykolog. I 2008 begyndte hun at høre stemmer. Hun mødte på et tidspunkt en sygeplejerske, der fik hende til at sætte navn på stemmerne – og derefter var hun ikke så bange for dem længere. Hun hører stadig stemmer, hvis hun er presset, men hun bruger stemmerne positivt.

Den anden gruppeleder, Lisbeth Holm, fortsatte herefter med sit indlæg om sin oplevelse ved at være stemmehører:

Lisbeth Holm
Lisbeth er 58 år og bor i Skanderborg. Hun indledte med at fortælle om sit barndomshjem, der altid var åbent, om sin mor, der drak, og om hendes oplevelse af at være overset som barn. Lisbeth gik i skole i 10 år, men fik ikke karakterbog, for hun ville ikke – som hun udtrykte det - svare læreren. Da hun blev større og blev gift, fik hun 2 børn, og her ville hun virkelig vise, hvordan man passer 2 drenge.

Hun startede i en stemmehørergruppe for 10 år siden. Og fik dengang megen medicin. Hun mødte Anders og var ”væk i ham”, som hun udtrykte det.

For 7 år siden blev Lisbeth opfordret til at arbejde sammen med Trevor Eyles. Hun hørte stemmer fra 3 drenge, og Trevor Eyles opfordrede hende til at give drengene navne, og hun udtrykte det sådan:
Mikkel. der ser alt – har øje for alt
Mikael, der er omsorgsfuld
Mike, der er min indre vrede
….. og de 3 drenge kæmper indbyrdes

Lisbeth fortalte, at hun på et tidspunkt ville skilles – hun var betaget af Anders – og dermed vendte det hele 180 grader for hende.

Lisbeths stemmer bor i hendes lejlighed. Hun arbejder med sine følelser, men det er svært, og hun tilføjede, at det er vigtigt at gå ind i en gruppe, vigtigt at kunne bruges til noget, komme med ud og holde foredrag o. s. v. Hun fortalte i den forbindelse, at hun har uddannet sig til at arbejde med grupper for stemmehørere. Hun sluttede sit indlæg med, at hun selv har erfaringen, hun føler gavn af at komme og få lov til at sige noget og til at blive accepteret som den, man er.

Tid for deltagerne til at stille spørgsmål, diskutere indlæggene m. v.

Sabrina Glisborg mindede om, at gruppearbejde ikke er terapi – man møder ligestillede, man snakker sammen – men samværet kan have en terapeutisk effekt.

Bibi Kasten, foreningens formand, pointerede, at man ”her i huset” må have den rummelighed, at man kan sige, hvad man vil, og Trevor Eyles supplerede med, at der intet krav er i en gruppe. Man siger, hvad man vil, og han præciserede, at der i en gruppe altid er tavshedspligt.

Lisbeth supplerede sit indlæg med at tale om sine oplevelser og erfaringer – hun fortalte glad, at hun har det i dag helt fantastisk efter at have fået lejlighed i Skanderborg. Hun har nu 2 børnebørn, og hun er helt klar til at starte en stemmehørergruppe i Skanderborg. Til denne gruppe meldte 2 af deltagerne sig, og der bliver i den følgende uge en for-samtale, lovede Sabrina Glisborg.

Trevor Eyles forklarede også lidt om, hvordan man takler stemmehørere og opfordrede deltagerne til at spørge, give udtryk for deres erfaringer o.s.v. Han oplyste, at der nu er 80 stemmehørergrupper i hele landet.

Flere af deltagerne kom med forskellige indspark:
Giv stemmerne et los i røven – vær frem for alt stædig
Indgå forhandling med dine stemmer
Et spørgsnmål: kan man i gruppen tale om andre ting end stemmer: ja… det er tilladt at tale om alt.

Herefter sluttede arrangementet.

Referent Jette Larsen