• skov1
  • html slideshow
  • topbanner2
slider responsive by WOWSlider.com v8.2

Referat fra forårets temaaften den 26. april 2017

”dåseåbnere til den gode samtale”

Aftenens tema: Steen Andreassen, Børn- og ungekoordinator i Selvhjælp Silkeborg, introducerede os til en lang række ”dåseåbnere til den gode samtale”.

Deltagere: 11 frivillige + 4 repræsentanter for bestyrelsen – og koordinator Sabrina.

Steen – 1. afd.
Steen indledte sit indslag med at fortælle om trivselsgrupper og om ”Silkeborgmodellen”, hvor der er lagt vægt på at samarbejde med skolerne og skolernes ansatte, der kan være lærere, sundhedspersonale m. v., som skolerne nu bestemmer. I 2017/18 forventes det, at op mod 5% af alle børn i Silkeborg omfattes af Selvhjælp Silkeborgs arbejde.

Blindebuk -Steen fortalte om mange lege – og her er en af dem, ”blindebuk”, der integrerer hele kroppen – og ikke bare øre og mund:

Deltagerne står over for hinanden 2 og 2 – den ene får bind for øjnene. Den uden bind for øjnene ”styrer” den anden sådan: 1 pegefinger på hver skulder: den ”blinde” går fremad, 1 på venstre skulder, den ”blinde” går til venstre – og tilsvarende 1 pegefinder på højre skulder – den ”blinde drejer mod højre. En pegefinger over i hovedet: den ”blinde” går baglæns. Til slut spørges den ”blinde”: hvor står du lige nu ? – og der byttes roller, og legen kan gentages.

I Silkeborg er formålet:

Trivselsgrupper – tillid og tryghed – alvor og sjov

og Steen forklarede dette formål med vigtigheden af at børn ”rystes sammen” i både sjov og alvor, og han kom også ind på rammerne for møderne, f. eks. at ”tunge borde burde forbydes” – hellere sammenklappelige borde, lette stole o. s. v. – idet fleksible rammer betyder meget.

”Frihedsskriverne”
Vi så derefter en lille del af en amerikansk film – en ”linieleg” – hvor en lærerinde stillede en masse spørgsmål – en dåseåbner for den gode samtale. Legen foregik således: Lærerinden klistrede en lang rød strimmel midt igennem klasselokalet – eleverne stod herefter i hver halvdel af lokalet, og hun stillede nu spørgsmål, f. eks. ”hvem af jer har mistet nogen, I holdt meget af” – og de børn, der kunne bekræfte dette, gik frem mod midten/den røde strimel. Spørgsmålene var ”stærke”, f. eks. hvem af jer har siddet i fængsel ?, hvem af jer har mistet venner til bander o. s. v. …… Øvelsen har til formål, at eleverne finder ud af deres situation og at de ikke er alene.

Ryste sammen (kort m. billeder af alle situationer)
Steen omtalte også en øvelse, hvor deltagerne inddeles i 3 hold – hver deltager tager 2 kort, og ”legen” går så ud på, at hver deltager fortæller gruppen, hvorfor han/hun tog netop det kort, hvad der ved valget af kortene kom frem hos den enkelte. De anvendte kort kan købes, forklarede Steen.

Chokolade-snak – eller tændstikleg
Steen lærte os også en leg, hvor deltagerne står i en rundkreds – alle ta’r ”en håndfuld” chokoladestykker, og hver fortæller nu om sig selv på den måde, at efter hver lille historie spises en bid chokolade – og sådan fortsættes, til der ikke er mere chokolade i hånden

På samme måde kan man bruge tændstikker: en deltager tænder tændstikken, og han/hun fortæller om sig selv, mens tændstikken brænder, og historien sluttes, når tændstikken er brændt ned.

Steen pegede på, at disse lege er icebreakers.

Herefter holdt vi en lille times pause, mens vi spiste spændende mad fra ”Landmad”.

Steen – 2. afd.
Steen præsenterede forskellige øverlser:
4 skilte lægges på gulvet – 1 i hvert hjørne – med teksten:

Glæde ----- Angst ……Sorg ----- Vrede

Og børnene, der står i midten, skal nu placere sig dér, hvor det passer sammen med den sidste uges oplevelse. Evt. kan et barn placere sig mellem 2 skilte – og den frivillige går nu rundt og spørger børnene, hvorfor de lige netop står dér, hvor de står,

For grupper med skilsmissebørn kan der på skiltene f. eks. stå følgende:

når far og mor skændes, bli’r jeg bange
jeg håber, at far og mor flytter sammen igen
jeg synes, mine forældre skal tale pænt sammen
jeg savner den forælder, jeg ikke er hos
o. s. v.
…… og sådan kan man lave alle aktuelle situationer – og legen kan formentlig også anvendes til voksne grupper.

En stærk øvelse
Steen omtalte denne øvelse som god til voksne gruppedeltagere og unge fra 5. klasse. Den går ud på, at der lægges 5 symboler på gulvet:
1 stok (vreden)
1 dug/sjal (skylden/skammen)
visne blade (sorgen/savnet)
stor sten( angsten)
tom skål (tomheden)
Og i midten: håbssymbol (lys, engel o.s.v.)

Og øvelsen går ud på, at man sidder rundt om på gulvet – en deltager går ind til de forskellige symboler og fortæller, hvad han føler, slutter i midten med håbet. Man kan fortælle noget ved alle symboler – eller dem man har lyst til. Man tager selv initiativet til andre symboler, som man nu mener, det vil være afhjælpende/godt. Man tvinges ikke. Symbolerne skal relatere til den gruppe, det drejer sig om.

Fotografér familien
Steen præsenterede os for en leg, hvor børn skal vise lidt om familiens sammenhold - ifølge dem i hvert fald. En lække stole sættes på linie, og børnene skriver på papirlapper f. eks. far, mor, bror, søster, mormor o.s. v. og lægger lapperne på stolene i den rækkefølge, de forestiller sig, at familien ville placere sig, hvis der kom en fotograf, der skulle lave et billede af familien. Hvad sker der, hvis de bytter plads ? Ved at lege, bliver det meget tydeligt for både barnet selv og for de andre, hvordan ”min” familie hænger sammen – og det siger noget om, hvordan man ser på sin egen familie. Man opdager, hvordan familien har det indbyrdes, og den enkelte gruppeleder får et indtryk af familierne – og dermed barnets baggrund.

Vi fik herefter en kort drøftelse af, hvornår der er tale om terapi – og hvornår der er tale om selvhjælp – og konklusionen blev, at der her er tale om en udfordring for gruppelederne.

Grounding
En anden leg blev præsenteret – grounding – hvor man står over for hinanden 2 og 2 Den ene skubber den anden, der lukker øjnene, lidt tilbage – går igen frem – og derefter forestiller vedkommende sig, at han/hun er et træ med meget store rødder – et skub igen, og denne gang står vedkommende fast ! Det kan der arbejdes med i grupper = fodfæste.

Klumpen
Steen viste en lille film om et par drenge – Johny og Gert, der blev uvenner, og Johny der herefter følte ”klumpen” i mange dage – indtil han fik en snak med far – og så kunne klumpen smides ud ad vinduet – og Gert og Johny kunne igen genoptage legen. Og fremover kunne han altid give slip på en ”klump”, hvis den kom ---- denne lille historie bruges i Silkeborgs børnegrupper, fortalte Steen.

Under havet mødes alle øer
Denne lille leg går bl.a. ud på, at der lægges et antal sedler – alle med tillægsord – på gulvet. Hver deltager tager 2 – 3 sedler, der alle – efter egen opfattelse - siger noget om pågældende. I starten: sig en sætning om ordet – stil spørgsmål til pågældende – runden igennem. Hvis der ikke kommer spørgsmål, så har man lov til at springe over.

Indlægget afsluttes
Alle grupper har en ”tilfreds tid” – alle gruppeledere har forberedt arbejdet, men viser det sig, at andet er aktuelt, så er det kunsten at balancere, og det er bl.a., hvad dåseåbner er tænkt som. Det handler om at være bevidst – det kan der gøres noget ved, og det afgør situationen. Hvis der er behov, så er det tænkt som en brainstorming Hvis gruppelederne ser mulighederne, så er det super.

Steen sluttede med at vise dette billede:

Peter Plys Vandring
Nogle gange er det de mindste ting, der fylder mest i hjertet – ser her:

Du er modigere, end du tror,
stærkere end du ser ud til
og klogere end du ved

Steen blev også spurgt, hvor Selvhjælp Skanderborg kan købe noget af det fine materiale, som han præsenterede under de forskellige lege, og Steen svarede, at vi kan få filer til noget af det – og noget vil også kunne købes.

Sabrina sluttede aftenen med at takke Steen for det varme og lærerige foredrag og samtidig takke de frivillige for deltagelsen.

/JL